Erhvervslejekontrakten – En guide til erhvervsdrivende

Cecilie
Cecilie Hjorth
Advokat

En erhvervslejekontrakt er en juridisk bindende aftale mellem udlejer og lejer, der regulerer lejevilkår for erhvervsejendomme som kontorer, butikker eller lagerlokaler. Kontrakten fastlægger bl.a.:

  • Hvad anvendelsen af lejemålet må være
  • Lejeperioden
  • Fastsættelse af lejen
  • Vedligeholdelsesansvar
  • Opsigelsesbetingelser

At indgå en erhvervslejekontrakt kan være en kompleks proces, og derfor er rådgivning fra en advokat altid et godt valg. En advokat kan sikre, at kontrakten overholder gældende lovgivning, beskytter dine interesser og hjælper med at undgå potentielle faldgruber. Det er altammen med til at give dig ro i sindet og mulighed for at fokusere på din forretning.

Få rådgivning af vores erfarne advokater til din erhvervslejekontrakt. Vi hjælper både lejer og udlejer. Kontakt os i dag på telefon 70 10 13 30 eller udfyldt vores kontaktformular for en gratis indledende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og din erhvervsvirksomhed.

Krav til lejekontrakten

Lovgivning og aftalefrihed

Lovgivningen på det erhvervslejeretlige område i Danmark er primært reguleret af erhvervslejeloven. Loven fastsætter de grundlæggende regler og rammer for leje af erhvervsejendomme. Herudover har den til formål at skabe balance mellem udlejers og lejers rettigheder og forpligtelser. Der er dog stadig en bred aftalefrihed mellem parterne.

Aftalefriheden betyder, at erhvervsdrivende har mulighed for at forhandle og tilpasse lejekontrakten efter deres specifikke behov og ønsker. Det kan omfatte alt fra lejeperiodens længde og huslejens størrelse til vedligeholdelsesansvar og opsigelsesvilkår. Selvom fleksibilitet ofte er ønskværdigt, indebærer det også en risiko. Risikoen er nemlig, at det bliver afgørende, at man forholder sig de juridiske konsekvenser af de aftaler, man indgår.

Som erhvervsdrivende skal man derfor være særligt opmærksom på, hvad man skriver under på i sin erhvervslejekontrakt. En grundig gennemgang af lejekontrakten og eventuel rådgivning fra en lejeretsadvokat kan være afgørende for at sikre, at man ikke indgår en aftale, der kan have uforudsete eller uønskede konsekvenser.

Nødvendige elementer i en erhvervslejekontrakt

Erhvervslejeloven fastsætter dog nogle få krav til en erhvervslejekontrakt, bl.a.:

  • Lejers ret til at få en skriftlig kontrakt
    Lejer har altid ret til at få en skriftlig lejekontrakt, der beskriver de væsentligste vilkår for lejemålet.
  • Regler om opsigelse fra udlejers side
    Udlejer kan ikke opsige lejemålet uden at følge de specifikke regler og frister, der er fastsat i erhvervslejeloven.
  • Lejers ret til at få tilbagebetalt depositum
    Ved lejemålets ophør har lejer ret til at få tilbagebetalt eventuelt depositum, fratrukket rimelige omkostninger til istandsættelse og ubetalt husleje.
  • Regler om regulering af lejen
    Lejeforhøjelse i lejeperioden kan aftales i lejekontrakten. Dog vil regulering til markedslejen kun kunne ske med virkning 4 år fra lejeaftalens ikrafttræden eller sidste lejeregulering.
  • Lejers ret til at kræve lejenedsættelse ved mangler
    Hvis der er væsentlige mangler ved det lejede, har lejer ret til at kræve en forholdsmæssig nedsættelse af lejen.
  • Misligholdelse fra udlejers side
    Lejer har ret til erstatning, hvis udlejer misligholder sine forpligtelser i henhold til lejekontrakten.
  • Regler om vedligeholdelse
    Udlejer har en ufravigelig pligt til at sørge for, at ejendommen er i forsvarlig stand ved lejemålets begyndelse og i hele lejeperioden.

Dette er blot et udsnit af erhvervslejelovens regler, og giver ikke det fulde billede. Vi anbefaler derfor altid, at du søger rådgivning hos en lejeretlig advokat, når du skal udfærdige eller indgå i en erhvervslejeretlig aftale. Med vores hjælp sikrer du dig, at aftalen er i overensstemmelse med loven, og at det aftalte er i din interesse.

Anvendelsesbestemmelsen

En anvendelsesbestemmelse i en erhvervslejekontrakt er en klausul, der specificerer, hvordan lejer må bruge det lejede erhvervslokale. Denne bestemmelse fastlægger de aktiviteter og formål, som er tiltænkt med lejemålet, og kan omfatte alt fra detailhandel og kontorbrug til lager og produktion.

Betydningen af anvendelsesbestemmelsen for lejers brug af det lejede er afgørende, da den sætter rammerne for, hvad lejer lovligt kan anvende lokalet til. Hvis lejer ønsker at ændre anvendelsen af lokalet, skal dette typisk godkendes af udlejer og eventuelt også af relevante myndigheder, afhængigt af lokalplaner og zonelovgivning.

Overtrædelse af anvendelsesbestemmelsen kan medføre misligholdelse af lejekontrakten, hvilket kan give udlejer ret til at opsige lejemålet og i nogle tilfælde kræve erstatning.

Derfor er det vigtigt for lejer at sikre, at anvendelsesbestemmelsen i lejekontrakten præcist afspejler de planlagte aktiviteter og forretningsformål, og at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at tilpasse sig fremtidige behov og ændringer i forretningsdriften.

Fremleje

Fremleje kan være en vigtig overvejelse for mange erhvervsdrivende. Hvis en lejer ønsker at fremleje hele eller dele af det lejede lokale til en tredjepart, skal dette være aftalt med udlejer.

Som lejer skal du være opmærksom på, at du vil blive holdt ansvarlig for brugen af det fremlejede. Du kan også ifalde erstatningsansvar overfor din udlejer, hvis ikke fremlejetager overholder det aftalte eller erhvervslejelovens regler.

Fremlejeaftaler bør altid dokumenteres skriftligt og inkludere klare retningslinjer for brug og vedligeholdelse af lokalet.

Er erhvervslejemålet erhvervsbeskyttet?

At et lejemål er “erhvervsbeskyttet” betyder, at lejemålet er omfattet af særlige beskyttelsesregler i erhvervslejeloven, som har til formål at sikre lejers rettigheder og interesser. Et erhvervslejemål vil typisk være erhvervsbeskyttet, hvis beliggenheden er særligt vigtig for lejers forretning. Det kan den f.eks. være hvis beliggenheden er den primære grund til, at kunderne benytter sig af forretningen.

For lejer betyder erhvervsbeskyttelsen, at der er en højere grad af sikkerhed og stabilitet i lejemålet. Lejer kan ikke uden videre blive opsagt, og der er klare regler for, hvordan og hvornår en opsigelse kan finde sted. Dette giver lejer mulighed for at planlægge og investere i sin virksomhed med en vis tryghed om, at lejemålet ikke pludselig ophører.

En væsentlig del af erhvervsbeskyttelsen er, at lejer kan kræve erstatning. Erstatning kan for eksempel komme på tale, hvis udlejer opsiger lejemålet i strid med erhvervslejelovens bestemmelser. Er du i tvivl om dit lejemål kunne være erhvervsbeskyttet, er du velkommen til at kontakte os for erhvervslejeretlig rådgivning.

Vedligeholdelse, ændringer og udgifter

Vedligeholdelsesansvar

Vedligeholdelsesansvaret i en erhvervslejekontrakt er en central del af aftalen, der fastlægger, hvem der har ansvaret for at vedligeholde og reparere ejendommen.

Reglerne i erhvervslejeloven bestemmer, at det som udgangspunkt er udlejer, der er ansvarlig for den både indvendige og udvendige vedligeholdelse. Her gælder det både tag, facader og udearealer. Dette kan dog fraviges, hvorfor det er vigtigt, at vedligeholdelsesansvaret er klart defineret i lejekontrakten for at undgå misforståelser og konflikter.

En grundig gennemgang af kontrakten med en lejeretsadvokat kan sikre, at begge parter er enige om deres respektive forpligtelser og rettigheder.

Ændringer af erhvervslejekontrakten

Udlejer har ifølge erhvervslejelovens § 14 – medmindre andet er aftalt, eller lejemålet er erhvervsbeskyttet – ret til at ændre i lejevilkårene. Dette kan f.eks. omfatte justeringer af lejen, ændringer i størrelsen på det lejede areal eller opsigelse af lejer. Sådanne ændringer kan dog først træde i kraft 8 år efter lejeaftalens indgåelse eller seneste ændring.

Det betyder, at udlejer som udgangspunkt har mulighed for at tilpasse lejeaftalen efter markedsforholdene og andre relevante faktorer. Det kan have betydelige økonomiske konsekvenser for lejer. Det derfor afgørende at være opmærksom på denne mulighed som udlejer og vigtigt for lejer at forberede sig på potentielle ændringer i lejevilkårene.

En grundig forståelse af erhvervslejelovens bestemmelser og rådgivning fra en lejeretsadvokat kan hjælpe lejer med at navigere i disse ændringer og sikre, at deres interesser beskyttes bedst muligt.

Udgifter ud over lejen

Udlejer ønsker ofte at holde sig “driftsneutral” og vil derfor i lejekontrakten indskrive, at lejer skal afholde samtlige ejendomsskatter, forsikringer, renovationsudgifter og lignende driftsomkostninger. Dette betyder, at lejer påtager sig ansvaret for alle løbende udgifter forbundet med ejendommens drift. Det er med til at sikre, at udlejer ikke påvirkes økonomisk af disse omkostninger.

Det er vigtigt for lejer at være opmærksom på disse vilkår, da de kan have betydelig indflydelse på de samlede omkostninger ved lejemålet.

Opsigelse og forlængelse

Opsigelsesbetingelserne for både lejer og udlejer er væsentlige elementer i en erhvervslejekontrakt og kan variere afhængigt af de specifikke vilkår, der er aftalt mellem parterne.

Opsigelsesbetingelser for lejer

Lejer har som regel ret til at opsige lejemålet med et varsel, der typisk er fastsat i lejekontrakten. Varslets længde kan variere, men det er almindeligt med en opsigelsesfrist på 3 til 6 måneder. Det er vigtigt for lejer at overholde de aftalte opsigelsesbetingelser for at undgå eventuelle økonomiske eller juridiske konsekvenser.

Opsigelsesbetingelser for udlejer

Udlejer har i mange tilfælde mere restriktive betingelser for opsigelse af lejemålet. Ifølge erhvervslejeloven skal udlejer have en gyldig grund til opsigelse, såsom væsentlig misligholdelse fra lejers side eller behov for at anvende ejendommen til eget brug. Opsigelsesvarslet fra udlejers side er typisk længere end for lejer og kan være op til 12 måneder, afhængigt af de specifikke vilkår i lejekontrakten samt baggrunden for opsigelsen.

Uopsigelighedsperiode

En erhvervslejekontrakt kan indeholde en uopsigelighedsperiode, hvor hverken lejer eller udlejer kan opsige lejemålet. Denne periode kan variere, alt efter hvad der er aftalt i lejeaftalen.

Formålet med en uopsigelighedsperiode er at give begge parter en vis sikkerhed og stabilitet i lejeforholdet. For lejer betyder det, at lejer kan investere i sin forretning uden frygt for pludselig opsigelse, mens udlejer sikres en stabil indkomst i perioden.

Det er vigtigt for både lejer og udlejer at være opmærksomme på opsigelsesbetingelserne og en eventuel uopsigelighedsperiode i lejekontrakten. En grundig gennemgang af kontrakten og rådgivning fra en lejeretsadvokat kan hjælpe med at sikre, at begge parters rettigheder og forpligtelser er klart defineret.

Stand ved fraflytning

Ved fraflytning af et erhvervslejemål er det vigtigt at forstå kravene til det lejedes stand, som ofte er specificeret i lejekontrakten.

Lejer skal være særligt opmærksom, hvis udlejer bruger begrebet “nyistandsat”. Det betyder nemlig, at lokalerne skal afleveres i en stand, der svarer til totalistandsat, og altså kan kræve omfattende reparationer og forbedringer.

Dokumentation af lejemålets stand ved indflytning og løbende vedligeholdelse kan hjælpe med at undgå tvister.

Lad os hjælpe dig

Vigtigheden af en god erhvervslejekontrakt

En god erhvervslejekontrakt er afgørende for at sikre et stabilt og trygt lejemål for begge parter. Den fastlægger klare vilkår og betingelser, som beskytter både lejer og udlejer mod uforudsete hændelser og potentielle konflikter.

En veludformet kontrakt giver lejer mulighed for at fokusere på sin forretning uden bekymringer om juridiske eller økonomiske overraskelser. Samtidig sikrer den udlejer en stabil indkomst.

At investere tid og ressourcer i at udarbejde en grundig og præcis erhvervslejekontrakt er derfor det gode valg for begge parter.

Kontakt os i dag for juridisk rådgivning

For at sikre, at din erhvervslejekontrakt er i overensstemmelse med gældende lovgivning og beskytter dine interesser bedst muligt, kan det være en god idé at søge professionel juridisk rådgivning.

Hos lejeret.dk tilbyder vi ekspertise inden for erhvervslejeret, og kan hjælpe dig med at navigere gennem de komplekse juridiske aspekter af lejekontrakten.

Kontakt os i dag på telefon 70 10 13 30 eller udfyld vores kontaktformular for at få kompetent rådgivning og sikre, at din erhvervslejekontrakt er i orden.