Udlejning af sommerhus

Dét siger juraen

Uanset om du er en erfaren udlejer, måske med flere sommerhuse, eller du vil afprøve privatudlejning for første gang, kan vores erfarne lejeretsadvokater hjælpe dig. Der kan være en del ting, du skal være opmærksom på ved udlejning af sommerhus.

Kontakt os i dag på 70 10 13 30 eller udfyld vores kontaktformular for en gratis indledende samtale – så vi kan finde ud af netop dine behov.

Vil du vide mere om udlejning af sommerhuse, så læs mere herunder.

Hvad skal du være opmærksom på?

Privat udlejning

For at kategorisere udlejningen som privat, er det en betingelse, at du selv benytter sommerhuset i nogen grad, og altså ikke udelukkende bruger det til udlejning. Hvis du ikke selv bruger sommerhuset, vil der være tale om erhvervsmæssig udlejning. En erhvervsmæssig udlejning kræver tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Som privat udlejer skal du være opmærksom på at overholde diverse regler, som kan få betydning både økonomisk og praktisk.

  • Lejekontrakten
    Sørg for at have en klart defineret lejekontrakt, der opfylder lovens krav og beskriver vilkårene for udlejningen tydeligt. På den måde kan du undgå mange misforståelser og konflikter med lejere.
  • Du kan ikke udleje hele året
    I sommerperioden (1. marts – 31. oktober) kan du frit leje ud, mens du i vinterperioden (1. november – 28./29. februar) ikke må leje sommerhuset ud i sammenlagt mere end 9 uger.
  • SKAT
    Husk også at undersøge, hvordan dine indtægter ved udlejning beskattes. Her kan du vælge at beregne opgørelsen af din indtægt med et fast bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag.
  • Forsikring
    Få tjekket, om du er forsikret i tilfælde af skader, tyveri eller brand – særligt når du udlejer. Det vil som udgangspunkt være din egen fritidshusforsikring, der skal dække eventuelle skader. Derfor er det vigtigt, at forsikringsselskabet ved besked om, at du udlejer sommerhuset, da de ellers kan betragte det som underforsikring.

Erhvervsmæssig udlejning

Har du ét eller flere sommerhuse, som du udlejer, men ikke selv benytter? Er udlejningen ikke et supplement til dit eget brug af sommerhuset og får udlejningen en mere professionel karakter, anses det for erhvervsmæssig udlejning. Derudover kan antallet af udlejede sommerhuse og i hvor stort omfang sommerhusene udlejes, ligeledes tale for, at udlejningen er erhvervsmæssig.

Efter reglerne i sommerhusloven, kræver erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Derudover er det, som ved privat udlejning, vigtigt at have styr på forsikringer, SKAT, og lejekontrakten, inden du gå i gang med udlejningen af din feriebolig.

Lejekontrakten

Når et sommerhus udlejes, er en omhyggeligt udarbejdet lejekontrakt fundamentet. Lejekontrakten skal klarlægge vilkårene for lejers brug af ejendommen og beskytte både lejers og udlejers rettigheder og forpligtelser.

Det er essentielt, at lejekontrakten omfatter alle relevante oplysninger, herunder lejeperiode, lejens størrelse, betalingsbetingelser samt vilkår for depositum og eventuelle forbrugsafgifter. Præcise og juridisk korrekte formuleringer kan forebygge misforståelser og tvister, og potentielt afværge konflikter mellem lejer og udlejer.

Af denne grund kan du få rådgivning fra en af vores erfarne lejeretlig advokater. Lejekontrakter kan være meget forskellige, og det kræver derfor et gennemgående kendskab til både lovgivning og udlejning, for at kunne udfærdige en brugbar og gennemført lejekontrakt.

Kontakt lejeret.dk i dag på 70 10 13 30 for en gratis indledende snak om netop din udlejningssituation. Så vi finder ud af, hvordan vi bedst sikrer dig og dit sommerhus.

Sikkerhed og forsikring

Det er afgørende for ejeren at have en forsikring, der dækker skader, der kan opstå under udlejning. Forsikringspolicen bør nøje gennemgås for at sikre, at den omfatter elementer såsom skader, tyveri og brand, således at både udlejer og lejer er beskyttet under lejeperioden.

Vurdér behovet for en særlig udlejningsforsikring.

En omhyggelig vurdering af dine forsikringsbehov er essentielt, da traditionelle fritidshusforsikringer ofte ikke dækker udlejning. Det kan derfor være nødvendigt at udvide forsikringen eller investere i en specialforsikring dedikeret til udlejningsaktivitet for at dække potentielt ansvar og skader forårsaget af lejere.

Som udlejer er det også vigtigt at sikre, at ejendommen er udstyret med en række nødvendige ting. Det kan eksempelvis være fungerende røgalarm, førstehjælpskasse, brandbekæmpelsesudstyr eller andet relevant udstyr i tilfælde af en nødsituation.

Derudover kan det være fornuftigt at installere tyverialarmer eller videoovervågning, som både kan tjene til at forebygge hændelser og skabe tryghed hos både lejere og udlejer.

Udlejning af sommerhuse i udlandet

Har du sommerhus udenfor Danmark, er det ikke blot dansk lovgivning, men også udlejningsreglerne i det givne land, du skal forholde dig til.

Der kan være forskel på den danske og udenlandske lejelovgivning. Der kan bl.a. være forskellige regler for, hvordan udlejningsindtægter beskattes, og ofte vil der være behov for en forsikring, der dækker udlejningsaktiviteter udenfor Danmark.

Uanset om dit sommerhus ligger i Danmark, Europa eller længere væk, anbefaler vi at du tager kontakt til en erfaren advokat, da udlejning af ejendom i udlandet altid vil kræve nærgående kendskab til det enkelte lands lejelovgivning.

Lejeret.dk er en del af Advokatgruppen, der er et full-service advokatkontor. Når du vælger Advokatgruppen, til at hjælpe dig med at udleje dit sommerhus, får du dog ikke kun gavn af vores ekspertise på nationalt plan. Du vil også få adgang til vores omfattende internationale netværk af eksperter via Multilaw.

Bliv klogere på Multilaw og som netværk lige her.

Skal vi hjælpe dig?

Hos lejeret.dk kan du få professionel rådgivning om udlejning af sommerhuse, uanset om du er erfaren udlejer eller nybegynder. Vi kan hjælpe dig med at udfærdige en lejekontrakt, der dækker alle relevante problematikker, og som sikrer både dine og lejers rettigheder.

Ring til os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen her på siden, for en gratis indledende samtale om dine udlejningsdrømme.